Den 22.12 på den forkerte side af kl 22, rundede vi Viborg Svangerskabsafdeling, sådan til et juletjek af plukveer. Vi ved derfor at det tager præcis 30 minutter fra jeg laver opkald om pasning af Arthur, til der står en rygende varm Ford i indkørslen. Men derfor har jeg også fået ordre på total ro, hvilket jo er en smal sag med en 2 årig i huset og en mand med arbejde. Derfor havde jeg i dag indkaldt forstærkning til mandsopdækning af selvsamme - ja Arthur altså, ikke manden. Og i morgen stiller de dælme op til runde 2. Muligvis medbringende morgenmad (please lad det være med de snaskede thebrikes). For selvom jeg har funden en bækkenfys, der er så god, at jeg kunne snave hende i gulvet i ren begejstring, så er 3 dage i streg med Arthur bare mere end jeg kan overkomme uden at gå i spontan fødsel. Og det har min jordmoder forbudt mig at gøre før tidligst efter Nytår. Og helst ikke før om 4-5 uger. Og selvom jeg syntes hun trækker den lige rigeligt med 5 uger, så har jeg lovet at prøve.
