Hvad jeg har lavet? Sådan her den sidste uge, har jeg vist lavet virkelig meget. Faktisk så meget at Prinsen har været så udkørt, at han 2 nætter i træk har snorket igennem fra 21 - 7. I aftes blev idyllen dog kortvarigt afbrudt af gigantisk lorteble. Og kunne kun bearbejdes med lun flaske. Men hey! Jeg aner lys forenden af 'tunnellen af lange skrigende mørke nætter'...
Således har jeg sippet kaffe med Kusine Pia. Iført kæmpe gravid mave (hende) og uendeligt meget utålmodighed (os begge). Er sikker på at min salgstale-for-verden-udenfor-maveskindet til maven havde effekt, for 2 dage senere kom Laurits til verden. Hurtigt og effektivt.
Efter at have prikket til mave, besøgte Prinsen og jeg Michal og Runes lille bitte nye babypige. Og hun var så lille og fin, at jeg nu er akut skruk. Lange nætter eller ej.
Derefter havde Nordjyden og jeg kæresteaften - uden Prins - hvor vi virkelig fik sovet igennem...
Jeg har fundet gård til rimelig pris, tættere på mit liv i Aarhus, med masser af frisk luft - og Nordjyden, der desværre altid har ret i forhold til huskøb, har sagt nej. Nej. NEJ. Og nævnt at jeg skal finde job på fuldtid og mere i løn først. Faktisk svært når hele landet er i krise. Har jeg fundet ud af. Pis også.
Og når jeg om lidt har aet og kysset på Laurits - nu på ydersiden af maven - bygger jeg en rede i stuen og lægger et æg. Gok.
Mig i Silvan:
'Jeg skal klippe hæk. Hvad vil du anbefale?'
'Vi har sådan nogle her', siger ellers sød og rar medarbejder, og viser fint et lille klippe aggregat frem. Til beskæring af roser.
Mig, skeptisk:
'Hmm tror måske jeg havde noget lidt større i tankerne.'
Ellers sød og rar medarbejder:
'Ja? - så har jeg sådan en fin lille hækkeklipper'. Her vises petit hækkeklipper frem. Nok tiltænkt kunst-udklipning af ligusterhæk-helvede.
Mig, nu overbevist om at vi snakker forbi hinanden:
'Jeg har 15 meter bøgehæk. Cirka 2 meter høj og ikke vedligeholdt overhovedet. Skal faktisk kunne fælde mindre træ på 4 cm eller deromkring'.
Ellers sød - og nu chokeret - medarbejder:
'.........'
5 minutter efter stod jeg i kø med udpluk af Silkeborgs mandlige befolkning, udstyret med et ordentlig bæst af en maskine på størrelse med mig selv. Til ledning, bøgetræer og 1600 kr. Og mændene stod med kapilærkasser og blomsterfrø. Måske til eget brug. Måske med bestillingsseddel fra konen.
Og på spørgsmålet 'Nå, er du sendt i byen efter sådan en stor én?', kunne jeg uden at blinke svarer at 'Nej den er til eget brug.'
Når en baby er så træt, at den falder i søvn siddende i sengen - så vælter den. Og vågner. Igen. Igen. Igen. Den leg har vi leget 2 timer her til aften. Jesus altså.
