I dag var en god dag

Det er aften, jeg har fundet kold rosé og i hvert fald én af drengene sover…

I dag har jeg prøvet noget nyt. Jeg har været alene hjemme med drengene UDEN en eneste konflikt. Ingen. Nada. Selv ikke da Arthur lavede improviseret body-paint med kridt og vand (hvorFOR?) og mere lignede noget undsluppet fra Avatar, og jeg beordrede vask – igen – skete der intet. Ingen høje og skingre decibel eller bide-flå-krads-manøvre. Shit det holder altså 100! Og selvom Asger har været lidt et lille monster at sende af sted med drømme-putte-snorke-toget, så har det altså været en virkelig god dag. Det er alt for længe siden den følelse sidst har sluttet en dag af. Og lige om lidt vender mit ældste stykke mandfolk hjem efter en hel dag på golfbanen, og jeg håber hans dag også har scoret højt. (Eller lavt – golf er vist noget med lav scorer og meget få slag. Anyways)

Hvad har I bedrevet i dag? Noget med kolde øl, pasta og pølser eller måske en runde bland-selv?

IMG_6635

Ferie. uge 1

Ok, jeg har været jubeloptimist med det her ‘ferie i haven’, og kan godt se at både DMI og yr.no er helt vilde med regn og 1000 toner af grå. Men men men … når et legeland i MacD kan beskæftige al afkom i et par timer, og der tilmed er kaffe til helt fair priser, så er ferie altså stadig optur. Og i morgen har jeg ambitioner om at løbe ihvertfald mindst 1 km med Arthur som co-driver på den nye cykel med støttehjul og skaterhjelm. Hvis jeg giver op undervejs (er en helt reel mulighed) tænker jeg, at han kan transportere mig hjem på bagagebæret. Eller cykle efter hjælp. Alt efter skadernes omfang.

Og man pakker altså også langt bedre flyttekasser i regnvejr. Har kastes indbo i 3 stk indtil videre, men kan godt fornemme at der er ret lang vej igen. Virkelig lang vej. Kræver vist en tur til blandselvslik-pusher. Og kaffe. Masser af kaffe.

4 års fødselsdag

Fire år. Min 4th of July-baby, der kom lidt for tidligt, men alligevel helt fin og færdig, har i dag kørt dødskørsel henad fortovet på 1 stk nyerhvervet løbehjul (og hjelm!), imens Asger har glædesjublet over fart og spænding, og gjort mig helt tør i halsen af angst over hvad de finder på i fremtiden.

Tiden er ikke fløjet af sted, som klicheen ellers beretter om, for hold op jeg syntes egentligt at vi har nået utroligt meget de første 4 år.

Men det har været vilde 4 år. År der på ingen måde har lignet noget jeg ellers har prøvet. For det er vildt med børn. Både på den optursagtige-hænderne-i-vejret-måde, men også på hold-lige-kæft-jeg-forsøger-at-sove-i-fred-måden. Selvfølgelig mest det sids…det første! Klart. Ellers havde vi jo ikke lavet én til.

Tak til Arthur for at være en fin, lille kærlig fyr, der aer på mig, når jeg har kjole på, og som altid syntes at jeg er pæn. Også om morgenen inden kaffe. Dét er der altså fremtid i.