Weekend med IKEA og søvn

Har fået en hel nats søvn. En hel nat uden akutte kald der kræver hurtig handling med både vandglas og ny sut. Prinsens Farmor og Farfar fik nemlig hvisket at de gerne tog vagten. Og det hørt jeg. Havde de morset eller sendt røgsignal omkring selvsamme emne, havde jeg også set det. Nogle beskeder kan ikke skjules for Trætte Mødre. Og ja, jeg fik også sovet uden forstyrrelser 2 gange i den forgangne uge hos Min Marie. Så jeg må ikke klage eller andet. Ved det godt. Men derfor er det stadig med hænderne-over-hovedet-begejstring når andre tilbyder natte vagt. Punktum.

Og at Nordjyden helt frivilligt inviterede i IKEA, gør jo ikke weekenden dårligere. Og sværger på at han sagde at hans Master Card betalte alt det jeg selv kunne bære. Og det er meget. Derfor kunne man i Aalborg IKEA se meget lille pige komme vaklende af sted med meget højt tårn, stablet med øvet præcision, hen ad parkeringsplads.

Weekenden var god ved mig.

 

 
  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer

Lone Sole,
Tak. Ja hele nætter med søvn er GULD værd! Og jeg ved slet ikke hvad jeg lavede før. Hold nu op der var meget tid, der ikke blev brugt til at varte andre op 😃
solespointofview.wordpress.com
Liselotte
,
Hvis nogen fortjener det, må det helt sikkert være dig 😉

Jeg eeeelsker også bare, når jeg får lov at sove en hel nat. Jeg ærgrer mig nogle gange over, at jeg ikke sov noget mere på forskud inden jeg blev mor ;-p