Tid. Og hvordan man undres over hvad man lavede før

'Mit liv var anderledes og mere kedeligt, før han ramte matriklen', var mit udsagn sidste torsdag, da Arthur nøgen-spurte igennem stuen. Med sig havde han ballon i snor og pagen stående vandret efter sig, samt ½ pakke leverpostej fordelt over alle 90cm.

Min Lillesøs rettede mig 'det var anderledes, ikke kedeligt'.

Og ja, hun har ret. Mit liv var langt fra kedeligt, inden jeg skulle forestille at være nogens Mor, nogens Kone og med betragtelig bankgæld. Det indeholdte langt mere rødvin og langt færre bleer. Der var ikke langt imellem bodega og brandert, og indimellem var jeg vist også til noget forelæsning. Ikke at jeg vil bytte. Overhovedet. Men derfor kommer det stadig bag på mig, at der bor en 2 årig i huset. Ja, altså ikke at jeg står forundret og stirre på 10 meter brio-togbane, der snor sig mellem 100 plastikbolde og tænker 'gad viden hvem...?' Der står legobrandmand ude ved wc'et og holder øje med mig, og tøjsnoren er plastret til med tøj i str 92. Og jeg ved ganske udmærket hvem det hele tilhører. Men derfor rammes jeg stadig af følelsen af uvirkelighed. Og undres over hvad jeg egentlig brugte tiden på før.

Og lige om lidt har vi 2. Der uden at blinke maler med kridt på ruderne (indvendigt) og efterfølgende konstaterer 'ser fiiint ud!' Og som mener at leverpostej bedst sidder i håret. Smurt på med ske...
  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer

Lone Sole,
joSmi
,
og selv om et par år vil man forundres over hvordan det hele er gået til......