Tankeskrald

Regner det? Jamen det gør det da vist. Nå, men så kan jeg jo ikke slå græs. Hvad koster det at få en grønthøster kørt ind til 900 m2 græs, der gladeligt er vokset 1 meter som tak for virkelig meget gødning? 2 kolde fra køleskabet? Nå, jeg brygger kaffe og ser om den der (fiktive) byge ikke stilner lidt af. I mens kan jeg jo betragte naturhaven fra helt nypudsede vinduer. Tak til vinduespudser. Gad vide havd en havemand koster. Sikkert ikke ligeså billig som vaskemanden til panoramaet. Hvornår er Arthur mon stor nok til at håndtere plæneklipperen? Den kan jo sættet ret langt ned i indstillingerne. Han forsøgte at støvsuge her til morgen - det må være et godt tegn. Gad vide om Bootz.com snart er træt af at sende sko. Har pt bestilt 9 par og har 5000 kr ude at svømme i retur. Helt umuligt at ramme rigtig størrelse på sådan en 3 årig. Ramte til gengæld ret rigtigt på egen skostørrelse. Og har igen fundet mine ankler. De er faktisk pæne. Anklerne. Ja og skoene selvfølgelig. Bilie Bi tager man aldrig fejl af. Må huske at lede efter zoneterapi/kiropraktor/andet til Asger. Der må være logisk forklaring på hvorfor den baby sover så lidt. Og dårligt. Er så træt at mit ene øje har konstante tics. Og sæt nu han har ondt. 9 måneders sammenkrøllethed kan jo godt sætte sig som noget i ryggen. Eller nakken. Tror ikke på at han er sulten. Har både dellelår og 3 hager. 9 måneders udrugning har i hvert fald sat sig både i nakken og ryggen på mig. Gad vide hvornår jeg kan lokke Min Lillesøs hertil med magiske hænder. Og formaninger om udtrækning. Kan man få ny og strammere krop som take out? Kan ikke finde det på just eat. Kunne heller ikke finde othello. Jamen hvad skal man så egentligt med det site. Gad vide om Teddy tatoverer på hænderne. Ja ikke at jeg ville gøre det. Selvfølgelig. Klart nok. Men gør han det?

Nå, den der plæne. Er der mere kaffe..?

Synes godt om

Kommentarer

Line
,
🐐🐐 en ged kan klare det meste 😂 Elsker tankeskrald