Tak til mig selv

Første gang jeg holdt jul hos andre end mine forældre, havde jeg købt en gave til mig selv. Og fået den pakket ind efter alle kunstens regler og med 'til og fra' kort. Så vidste jeg i hvert fald at én ting blev rigtig god.
Heldigvis blev hele aftenen dejlig og hyggelig. Der var nyfalden sne på godset, juletræer på markerne og ponyer på foldene. Der var frostklar gåtur om formiddagen med vanter og store støvler. Og snekampe og røde kinder. Senere var der varm te og hygge ved langbordet i køkkenet. Så jeg skal ikke klage. Ingen traumatiske oplevelser over at være væk fra 'det jeg plejer'. Min familie er enige om, at vi elsker hinanden lige meget hvor vi er henne, og lige meget hvor langt vi er fra hinanden.
Vi også virkelig gode sammen Mutti, Papa, Lillesøs og jeg. Vi kan få ting til at ske. Vi er en fireenighed, som man ikke skal spøge med. Det kan jeg godt lide. Min Lillesøs og jeg har mere end én gang måtte af med mobilnummer - på vores papa - til fester. 'Fordi han bare er så rar'. En ringede sågar til han og spurgte, om han måtte fri til Søs for at få ham til svigerpapa. Det er vel et ret stort kompliment. På den lidt anderledes møde.

Men denne jul var jeg min egen enighed, der havde besluttet at shoppe lækker tekande i Hamburgs mest fantastiske keramikbutik. Til alt for mange penge. Troede et kort øjeblik, at den rare dame havde regnet euroene om til danske kroner, da hun fortalte prisen. Det havde hun ikke. Og jeg undgik heldigvis at vise svaghed og betalte uden at blinke. Og skrev undskyld til min bankmand senere.
Men jeg ved, at man sagtens kan købe kærlighed. Også i form af skrøbelig rød kande.
Og jeg blev virkelig glad for den, da jeg pakkede gaven op.

  • familie

Synes godt om

Kommentarer