Skulle det være en muffin?

Hækler muffins. Eller cupcakes som det vist efterhånden også hedder. Det er bestillingsarbejde, da virkelig mange af mine veninder har valgt at supplere med endnu en baby i løbet af foråret.
Så mens jeg hører optagelser fra gårsdagens prøve, fremstilles der små lækkerbiskner.
Prinsen har prøvebidt dem. Så meget, at de nok skal en tur på cupcake-vaskeri inden de forlader matriklen. Han har ligget i et sandt orgie af kulørte kager, og set helt fornøjet ud. Men jeg har heller ikke sat lyd på dem. Endnu. Er i tvivl om hvordan sådan en kage siger..?

Synes godt om

Kommentarer