Short hair - updo

Mit hår har nået den der irriterende længde, hvor det næsten kan sidde i et elastik og næsten kan sidde i en knold, hvis man bruger alle de hårnåle der findes i hele verden, vel at mærke. Det er kort sagt præcist for kort til noget og for langt til at være kort. Nok lidt sådan Asger faktisk har det tit og ofte - stor dreng, lille krop.

Men altså, noget skal der jo gøres ved krøllerne om morgenen, så jeg tog en tur på pinterest, og faldt over de her ideer. Jeg har virkelig tit tørklæde om håret ligesom hende i nederste venstre hjørne, men det er lige friskt nok til mit arbejde, tror jeg (ja ja en dag skal det nok ske at jeg binder det op), men de andre kunne fint lykkedes. Også inden for den tidsgrænse der helt naturligt er, når man står op kl 5:34...

Hvad tænker I?

Jeg regner med at det skal være langt igen, men bliver altid sådan i tvivl, for det er altså også dejligt med lidt kant og sådan.

Alle billeder er fundet på pinterest.

Synes godt om

Kommentarer

Mini
,
Hell ja! Mit korte, men stadig lange hår er også umuligt at finde noget ok til. Det er jo hverken en knold eller en hestehale. Jeg syntes det er svært.
Linda
,
Pæne ideer!