Så blev det sørme onsdag

Det er ikke fordi jeg er udvandret eller har fundet andre og mere spændende græsgange, at der er lidt stille herinde pt. Vi er bare lidt hængt op. Af hverdagen. Og noget band og øvning.
Min dag starter 5:45, jeg iler hjem fra job kl 14. Slukker de værste ildebrande og sikre familiens overlevelse på madfronten. Henter Arthur kl 15 og tager videre til bandprøve kl 18. Og rammer sengen igen ved 23:30 tiden.
Og gæt hvad?
Det er altså det hele værd. Også selvom søvnunderskud er i bragede minus og havregrød er groet permanent fast på triptrap'en (Jamen den er jo umulig at holde bare nogenlunde ren).
Og når vi lørdag har afleveret vores konkurrence-koncert, så er jeg at finde i baren. Iført kæmpe store iskolde fadøl og kjole så stram at den skal skrælles af mig igen. Og vores Amalié har lovet at finde adgang til MGP. Så vigtigt altså. Og Farmor Kristen og Farfar Erik passe på vores baby.
Jeg glæder mig til lørdag.
  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer

Lone Sole,
Jeg tror på andet års kriser. Selv er jeg i gang med at bygge gedin 30 års krise op. Og det er altså først næste år.
Ja vi ved jo at det stopper igen. Og planlægning hjælper sindsygt meget. Har f.eks købt færdig frysepizza til søndag aften. På tilbud! Sådan!
solespointofview.wordpress.com
Marina,
Fedt, fedt, fedt. Jamen så er det jo det hele værd! Jeg overvejer så lidt, om det er artikelskrivning er den manglende nattesøvn værd. Tror jeg er kommet ind i andetårskrisen på uni.
www.candmor.dk