Rensdyr og onlinebooking

Det her lille rensdyr har haft hele Hjortestuen på besøg i 2 timer i dag. Tror ikke at der findes en cm2 der ikke er dækket af legetøj lige nu. Og vi har altså 2300 af slagsen...

Jeg har manglet lidt modeller til at øve mig på, så jeg smed et opslag på den lokale facebookgruppe, og håbede på lidt respons. Og så gik det ellers helt ned, for hold op jeg fik mange henvendelser, og ja, det har selvfølgelig noget med prisen af gøre, men alligevel. Jeg fik travlt med at plotte damehænder ind i min kalender for de næste par uger. Fedt. Men jeg forstår også pludselig behovet for et onlinebookingsystem. Jeg har kigget på lidt forskellige, og ærlig talt så er det lidt en jungle at finde rundt i.

Systemet må gerne kunne variere bookingstiderne, så der kan være aftenåbent 2-3 dage om ugen, og rigtig gerne kunne sende påmindelsesSMSer. Det skal kunne snakke med min kalender, så jeg ikke behøver at kører flere forskellige, og hvis man kan betale et depositum på f.eks 150 kr ved booking, så er det bestemt et plus.

Og så skal det ikke koste en månedsløn.

Lige nu har jeg kig på web-booking, der kan lave en løsning på både hjemmeside og onlinebooking. Min hjemmeside skal virkelig være simpel og muligvis bare med én hovedside, der sender kunderne videre til booking. Ikke så meget med 'om' 'kontakt' 'historie' 'blabla'. Bare helt kort og pænt, og noget der kommer frem, når der bliver søgt på 'negletekniker' og 'silkeborg'.

Nu må vi se hvad de kan tilbyde, når jeg ringer dem op om lidt.

#nouw30daychallenege

Synes godt om

Kommentarer