På tur

Var på tur alene med Arthur i går. Det er vi tit, så noget nyt eller skelsættende er det ikke, men jeg bliver hver gang ramt af 2 modstridne følelser. Den ene er 'Vi kan klare ALT sammen - Os mod Verden', den anden er mere i retningen af 'fuuuuck..'

I går var overvejende præget af den første. Heldigvis. Vi var til 60 års fest hos Min Papas kusine, og jeg havde i dagens anledning klippet Arthur i en kort page. Og i klædt ham i blå og beige, og sut med navn. Og ingen tog fejl og spurgte hvad pigen hed. Ikke at det gør noget. Jeg gad bare ikke kønsdebat i går. Til gengæld stod han genert og holdt Morfar i den ene pegefinger og gav hånd til samtlige gæster. Var ret stolt mor lige der. Og jeg bliver glad helt ned i tæerne, når jeg ser hvor sej han er blevet til at være i større menneskemængder. At han stadig de første timer hænger i en eller begge pegefingre og nægter at slippe og løbe rundt med de andre under 5 år, det lever jeg med.Ting tager tid. Og jeg ved at når selskabet er færdig med at sidde ved bordene og det hele bliver lidt mere løst i stemningen, så løsner han op. Det sker hver gang. I går endte han med rockstar-style at smide skjorten og løbe rundt i undertrøje, strømper, stramme bukser og krøllet svedig page. Og jeg sad på gulvet med kaffe og Kusine Pia, og kunne overskue det meste.

Forresten. Helt alene var vi jo ikke, Arthur og jeg. Min Papa var der også. Og han er ret sej morfar der kan fodres med fortygget 'cikelade' og kan samle duplo ved rundbordene. Og når man er en lille fyr med glimt i brune øjne og lyst hår, findes der mange der gerne vil se på brandbil og servicere med æblejuice.
Jo i går kunne vi klare det meste.

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Instagram @lonesolee

Instagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesolee