Onsdag med kaffe og planlægning

Når man sidder i bilen på vej hjem fra bandprøve, falder snakken ofte på emner, vi glemmer at sige højt i hverdagen. Senest stoppede vi op ved håb og forventninger til Arthur. Altså ikke sådan forstået, at han skal komme slæbende hjem med 12 taller eller pæne kloge piger, førend vi er glade (men han må selvfølgelig gerne). Mere på 'bare han falder godt ind i gruppen'-planet. Han starter muligvis i Vuggestue inden han rammer Børnehave. Det er åbenbart måden at gøre det på her i Silkeborg, hvis man vil sikre sig plads visse steder. Hvilket jeg fandt ud af ret sent. Men man kan klarer meget med et opkald og god forklaring og smil i røret. Håber jeg.

Men det betyder også at han skal videre fra de trygge rammer i Den Musikalske. Og der fungerer han bare rigtig godt. Både med sig selv og de andre tumlinger. Sæt nu at han ikke kan lide det nye sted. Eller værre - sæt nu han bliver kørt helt over af de andre børn. Jeps jeg er sådan en mor, det tænker at de andres børn er vildere, værre og mere 'utæmmede' end min egen, følsomme, pagefyr. Selvfølgelig skal jeg nok sig nej til at der må komme blomsterspænder i rottehalerne, og mene at der findes anden god beklædning end Mortens store tees, der bruges som kjole. Klart nok skal jeg sende han af sted uden oplagte muligheder for at skille sig ud. I hvert fald de første par uger. Jeg håber bare sådan, at hans tid væk fra mig, bliver klart bedre end den tid, jeg tilbragte væk fra min trygge base. Og her håber jeg virkelig at Folkeskolen har taget sig sammen siden jeg brugte min tid der. For den skal virkelig skamme sig over tiden dengang. Virkelig. Og jeg kan godt blive helt dårlig ved tanken om, at jeg snart, frivilligt, slipper mit eget afkom løs sådan et sted.

Må pumpe ham med så megen tro på sig selv, og selvtillid til at han kan klarer sig. Og så selv om han muligvis bliver den lidt nørdede type. Og jeg vil forsikre ham om, at alle nørderne er dem der bliver hotte så snart de rammer gymnasiet.

  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer