Om moselig og varm kakao

I går startede dagen med at Arthur på strækningen Silkeborg-Hørning forhørte mig i Tollundmanden. Indrømmet, mine folkeskolehistorietimer lå lidt (læs; langt) væk, og jeg havde det også lidt stramt med at snakke om ofringer, mosefund og 'tror du han boede i et stort hus?','var han tung?', 'skød de ham?', 'hvor hurtigt kører du nu, Mummy?' før kl 9 og før dagens første kaffe. Drengen der læser leksika og Guinness Rekordbog havde altså tænkt sig, at hans mor også skulle opdateres på den sene jernalder samt fartbegrænsningen på motorvejen. Og jeg kan da lige orienterer den spændte og interesserede læser om, at Tolundmanden er et perfekt bevaret moselig og at han kan ses på Silkeborg Museum. Om han blev slået ihjel eller ofret vides vist ikke, og jeg ved helt ærligt ikke hvilken version der er bedst for Arthur. Alternativt digter jeg, at han var sådan én der smed sine sokker overalt, og at hans mor til sidst blev så træt af at træde i lego, at hun smed ham derud. Pædagogisk meget ukorrekt, I know.

Vi var på Dok1 sammen med mormor og morfar, fordi mormor og Arthur skulle se teater og jeg skulle ud i menneskemængden. Og det gik godt, både teatertur og min tur på cafe. Godt nok var det bare bibliotekscafeen i Dokken, og det lyder helt skørt at det kan være et problem, men for mig var det tilpas farligt med nye indtryk og samtidig trygt at sidde der med min papa. Og det gik fint, ingen snurren i fingerne eller hjertebanken eller andet. Ingenting. Mega optur. Og hvis der er nogen i verden, der ved hvordan jeg har det lige nu, så er det min papa, og det var virkelig dejligt at sidde der og sippe varm kakao (ok, fravalgte helt bevist koffein - ingen grund til at presse systemet unødvendigt) og bare sludre om alt og ingenting.

I går var en god dag.

 

 

Synes godt om

Kommentarer

michelle,
Lone Sole,
Ja, det var altså fedt!
solespointofview.wordpress.com