Om isbjørne på marken og hvorfor det er fedt at være 2 år

Nogle gange ville jeg virkelig gerne leve i en 2 årigs verden. For eksempel som igår, hvor jeg brugte ret meget energi på at aflede Asgers opmærksomhed fra hans mave og kørersyge, imens vi tilbagelagde strækningen Silkeborg - Hørning. Vi kiggede på heste, gris, køer og får. Og mejetærskere og alt hvad der nu ellers er i brug sådan en høst-fredag på landet.

Og så var det at vi kom forbi mark med virkelig mange albino-køer (ok, kom så, hvad ville I ellers kalde helt hvide køer?) og jeg friske sagde 'se Asger, hvide køer på marken', og Asger kiggede og konstaterede helt fint og eftertænksomt 'nej, det var isbjørner.' Jamen helt ærligt, det er da alletiders, at man uden fordomme eller anden logisk tankegang konkluderer at de der gigantiske hvide dyr, selvfølgelig er isbjørne, (bag sytråd-tynd hegnstråd, overhovedet ikke farligt). Jeg er fan. Og ja, jeg gav han ret. Det var isbjørne. Gider ikke ødelægge hans verden, den er menlig meget federe end min.


Synes godt om

Kommentarer

joSmi
,
ih han har så fine kommentarer - ligesom sin storebror