Og så sagde vi at '17 blev et godt år, ikk?

Det var så 2016. Året der startede med at jeg kom tilbage fra barsel og sluttede med en sygemelding. Jeg slutter således næsten hvor jeg startede - og så alligevel ikke, for udsigten her i eventyrdalen er markant bedre end villahækken, trods alt. Men skal vi ikke aftale at 2017 bliver bedre på den front? Det gider jeg gerne. Siden oktober har min sygdom fyldt en del, og jeg har fået bekræftet at min familie stadigvæk ikke er længere væk end en sms, og at de smider alt hvad de har i hænderne for at hjælpe, også selvom de selv kæmper med sygdom. Det er jeg evigt taknemmlig for. De er skyld i, at jeg er begyndt at kunne ånde og trække vejret ubesværet igen og at mine fingre ikke summer konstant. Det har været en strid omgang det her angst, og jeg kan sagtens se at der er et stykke vej endnu, førend vi er ude på den anden side. Men jeg vil gerne tage den kamp, for jeg skal tilbage igen. Jeg skal kunne skovle begge unger op i armene og tage ned i byen og køre juletog og spise æbleskiver og grine, og Morten skal kunne sove roligt om natten, uden at gribe ud efter mig i søvne, fordi han hele tiden er opmærksom på mig. Vi trænger til at jeg bliver rask.

På opturssiden er jeg til gengæld slet ikke langsom til at nævne Vores Byggeprojekt, hvor byggeriet startede i efteråret, og i månederne op til (faktisk hele 2016) fyldt en hel del. Jeg er blevet overrasket over, hvor meget man egentlig skal tage stilling til, når man ikke køber en pakkeløsning, men selv bestemmer det hele. Til gengæld er jeg slet ikke i tvivl om, at det er det hele værd. Og Morten har fuld kontrol over alle deadlines, regninger og hvornår noget skal være bestemt hvornår. Det er virkelig dejligt at være mig i den sammenhæng. Jeg er vild med vores midlertidige palæ, men hold nu op jeg glæder mig til at lande i vores eget igen. Det kan altså noget, sådan at bestemme selv over vægge, skruehuller og farver. Jeg forventer ikke, at BoligMagasinet kommer forbi og laver dybdegående artikel omkring min minimalistiske stil (lad være med at fnise!), men jeg lover at flashe billeder og tanker og erfaringer (her tænker jeg muligvis mest på anlægning af have..æhem). Og der tages altid imod råd i kommentarfeltet - I skal virkelig ikke holde jer tilbage med link eller længere personlige anekdoter.

I 2017 fylder bloggen 5 år. Jeps, den har fødselsdag 1 måned efter Arthur. Og jeg overvejer i den forbindelse at afholde lidt konkurrencer, men er det noget vi er til? Altså det er før blevet modtaget lidt blandet, og jeg er begyndt at sige nej, hvis nogen tilbyder noget. Men hvis vi nu helt selv bestemmer, hvad kunne så være godt? Ja, ikke at jeg kan love noget, men jeg vil gerne arbejde lidt på det. Hint mig lige.

Men så ses vi i 2017, ikk?

Tak.
 

 

Synes godt om

Kommentarer

Lone Sole,
Det kunne jeg. Må finde sponsorat på det skidt.
solespointofview.wordpress.com
Simon
,
Kom du bare med en konkurrence, lakridspiber som præmie, og ikke noget med at beholde dem når jeg har vundet! Du kunne godt finde på det ku du.