Ny krop #1

Der er så meget snak om at elske sin 'efterfødselskrop' for tiden. At omfavne 'tigerstriber' og være stolt af 'slapt maveskind der vælter ud over buksekanten'. Man kan hashtagge 'efterfødselskrop' og hylde striber og streger, lang og små bryster og alt det hele. Og det er modige kvinder der har gjort det. Jeg har ikke behov for flashe min fremmed krop med alt for mange buler frem på instagram. Slet ikke. Og heldigvis har jeg ikke planer om at bibeholde 'efterfødselskrop', da jeg faktisk holdt ret meget af min 'førfødselskrop' som heldigvis også tonede frem igen efter udrugning af Arthur. Efter hårdt arbejde, bevares. Men det var klart det hele værd, da jeg en morgen igen kunne lukke skinny jeans uden at stoppe med at trække vejret, uden at det lignede forsøg på at spænde mave inde i alt for småt hylster og uden brug af talkum, vaseline eller andet. Så må I andre hylde den frodige kvindekrop, med ar og mærker, alt det I lyster. Jeg er bare mere til min. Og sådan er vi heldigvis helt vildt forskellige.

Jeg ved ikke, hvor galt det ender ud med kroppen her. Asger er (heldigvis) kun 2 måneder, og selvom enkelte har klappet mig på maven og konstateret 'at der jo stadig er en del at tage af' (no shit Sherlock), så gemmer jeg total nedsmeltning til senere. I hvert flad indtil bikinisæsonen starter... Mit bækken er endelig sat på plads, og nu hvor genoptræningen er startet, er en ny frygtelig sandhed gået op for mig. Jeg ejer nemlig ikke én eneste muskel i kroppen! Nada. Kein. Ingen. Var selvfølgelig klar over, at de havde ferieret henover de sidste 8 måneder, at de havde slækket lidt på arbejdsindsatsen under de 30 kg overvægt på mine fine 168 cm, så at sige. Tænkte, at det var en god start at ligge stille ud med et par minutters planke på stuegulvet. Derfor lå jeg med beslutsomt blik, hænderne i gulvet, al viljestyrke i hele verden og Asger som heppekor (og tavst vidne) - og kunne intet. Forsøgte igen. Ingen reaktion. Fandens. Nå, men om på ryggen og i gang med mavebøjning. 1 - av for s.. 2 - nej. Det går heller ikke. Jeg giver op, og starter forfra med de helt stille øvelser Bækken-Birgit gav mig. Og husker på formaning om at starte stille ud. Meget stille åbenbart. Det passer mig dårligt.

Og så kan det godt være, at jeg ikke lige pt kan passe str petit buks, men det skyldes definitivt ikke for meget muskelmasse. Og de der muskler, de er blevet langt vigtigere end tallet på badevægten. For mig. For helt ærligt, når man lige om lidt er mor til 2 hvalpe på 2 meter, så må rå muskelstyrke klart være at fortrække, frem for hvor mange bikinibilleder med hashtag 'bikinibridge', man kan smide på instagram.

 

 

 
  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Instagram @lonesolee

Instagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesolee