Nemesis, din...

Er næsten sikker på, at jeg med vilje har undladt at nævne, at den falske strubehoste ikke har været her hele vinteren. Jeg tænkte at hvis ingen vidste det, eller hvis jeg ikke hoverede med det, så kom den ikke her mere. Sådan for at undgå Nemesis. Derfor blev vi også taget gevaldigt med buskerne ned omkring anklerne, da Arthur søløvehostede fredag aften. Vi åndede lettede op, da han søndag virkede nogenlunde frisk, og vi sank ret dybt, da Morten i morges hentede hulkende dreng ind i vores seng kl 5. Med snot ud af samtlige huller, og helt træt konstaterede 'jeg hoster, mor!'. Og det gjorde han. Og gør han stadig. Og vi har skamkigget Disney Junior hele formiddagen og tørret næse.

Og lige nu har jeg hentet ham ind fra vognen, og gen-puttet ham i orgie af dyner inde i den store seng. Der lød pludselige høje skrig fra alarmen, og jeg fandt ham viklet helt ind i selen i et forsøg på at komme op og hoste. Det dur jo selvsagt ikke.
Så i stedet for at indtage sofaen i 1 time, bunder jeg kulsort kaffe og har indhaleret 2 scones med tykt lag smør, for vi ved jo godt, at han ikke falder i søvn derinde. Til gengæld ved vi helt sikkert, at hans far først kommer hjem efter kl 18 aften.

Og apropos ingenting, så er jeg i dag i 36+4, hvilket vil sige at det var på denne tid, vandet gik da jeg rugede på Arthur. Hvis det sker i dag, så forlanger jeg kombineret koffein-og-rød-saftevands-drop.
  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer

Lone Sole,
Tak. Ja det er noget skidt!
solespointofview.wordpress.com
Line
,
Åhh god bedring med prinsen...skrub så af onde sygdom