Nemesis

Nemesis din skøge! Bedst som man har siddet i helt ny og dejlig mødregruppe og forsigtigt nævnt at 'jeg har vist fået den nemme baby', så viser du tænder. På den absolutte mest nederdrægtigt måde.
Det skete også sidste gang jeg kom til at juble over temaet 'han er bare SÅ nem at få til at sove.'Jeg har altså brug for mere end 1,5 timers sammenhængende søvn, for at kunne være nogens mor. Alt andet er uansvarligt. Er så træt at mit morgen-alter-ego 'Ulla' ikke forsvinder efter den første kop mokka. Muligvis heller ikke efter nummer 5. Og bestemt ikke inden kl. 12.
Fra nu af er jeg åbenbart nød til at hikse mig igennem ord som 'kolik' og 'ingen søvn', næste gang der bliver spurgt ind til afkommet. Og det er jo løgn - og muligvis omvendt hybris?
Vi har bandprøve i aften. Håber Nemesis finder nyt offer inden da. Og håber ikke at hun hørte vores 'det var dælme nemt'-udbrud sidste tirsdag efter uhyggelig vellykket band-og-baby-kombi. Så højt råbte vi det heller ikke...
Må jeg i stedet fremhæve Dionysos - guden for vin og ekstase. Og hvornår kommer han på besøg?

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Instagram @lonesolee

Instagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesolee