Når virkeligheden lander i børnehaven

Jeg snakkede med Arthur (det er faktisk svært at undgå, da drengen aldrig holder mund) og i går eftermiddag efter børnehave, ramte emnet de nye børn der er komme til. Drengene går i en multietnisk børnehave og der er alle farver fra mørk Central Afrika til Norsk Bleg Blåøjet. Det er fedt. Det er ligemeget om Mohannads mor går med tørklæde og jeg kommer i korte shorts, vi hilser smilende på hinanden og snakker om vores lækre unger (seriøst, han er det kæreste!). Og vi er enige om, at Leonel har en virkelig pæn farve. Hans mor er hvid og hans far er fra Tyrkiet, og han har altså farven som vi andre drømmer om på vores blege korpus.

'De er fra Syrien, Mummy'
'Ja, det kunne de sagtens være. Er du god til at lege med dem?'
'Nej, jeg forstår slet ikke hvad de siger, men de løber stærkt og jeg løber også stærkt. Så gør vi det sammen.'
'Det er da en fin leg. Man behøver jo ikke altid snakke sammen for at lege. Fodbold er jo sjovt med alle.'
'Ja....Der er nogen der blev skudt i Syrien...som de kender...'
....(pis os', ja selvfølgelig er der det)...ja? Hvem er det de kendte?'
'Deres far... '

Øv. Dumme, dumme voksne. Stakkels, stakkels børn.
 

Synes godt om

Kommentarer

Lone Sole,
Nej jeg tror aldrig at det bliver med 'nå ja-hatten'.
solespointofview.wordpress.com
Lone Sole,
Nej selvfølgelig ikke bogstaveligt, jeg er med (åh det havde været hårdt hvis det var). Jeg ved det simpelthen ikke, men kan se at de er ret udad-reagerende. Men hård kost. Krig er ikke for børn. Heller ikke for børn.
solespointofview.wordpress.com