Når man får kvalme af at tænke på kvalme

Når nogen spørger om vi ikke snart er klar til 'en mere' - hvilket man åbenbart gør når førstfødte er rundet 1 år - plejer mit svar at være a la 'når jeg har glemt hvor frygteligt det var at være gravid...'

Før jeg jublede over 2 røde streger, der 8 måneder senere viste sig at være Prinsen, frygtede jeg kun det at føde. At være gravid, skænkede jeg ikke en tanke. Udover at jeg ikke forstod hvorfor der var kvinder der tog 30 kg på, når nu det kun var nødvendigt med en vægtøgning på 8 kg. Havde Bacheloren hørt til forelæsning engang. Men at føde. At skulle have et rigtigt menneske ud...der. Det var i den grad utænkeligt. Og virkelig ikke noget jeg havde tænkt mig at gøre. Og slet ikke uden drugs eller andet godt. Faktisk helst i fuld narkose. I samtlige 7 timer.
Da jeg blev gravid, tænkte jeg derimod, at jeg ikke forstod hvorfor nogle kunne nøjes med at tage 8 kg på. Når nu man var nød til at indtage hvidt brød med smør, for at holde kvalme nogenlunde i ave, hele tiden. Og hvordan der var højgravide der magtede at træne, uden bækkenløsning, og med fødder der sagtens kunne klemmes ned i træningssko uden at sprænge snørrebånd, dét forekom mig pludselig også mærkværdigt.
De 8 måneder jeg bar rundt på Prinsen, var indiskutabelt de værste måneder i mit liv. Og det er altså ikke fordi jeg har ligget på den lade side udi dårlige oplevelser i livet generelt. Men at vågne fordi man kaster op - i søvne, at stå op 2 timer før arbejde for at kunne fungere bare nogenlunde, at have bækken der er slående elendigt til jobbet, og evigt at have dårlig samvittighed over...alt - især overfor ens arbejdsgiver - det slår klart og uden diskussion det der fødsel. Jeg vil føde til enhver tid. Hvis bare nogen anden vil være gravid for mig. Der melder jeg altså pas.

Og hvorfor jeg kom til at tænke på alt det her?

Prinsen har lært at sige baby - og det er virkelig ikke fordi han har lært det herhjemme. Eller fordi der er 'en mere' på vej. Jeg blev bare helt dårlig ved tanken.

Og ja, 30 kg kan tabes igen. Jeg ved det - fordi jeg gjorde det. Punktum.

 

Følg bloggen
BlogLovin’ her
Instagram her
Facebook her
  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer

Lone Sole,
Jeg lover at sige til! Og næste gang tænker jeg lidt mere på mig selv, i stedet for at smadre bækken og andet for at gøre andre tilfredse. Det er bare så svært...
solespointofview.wordpress.com
Liselotte
,
Ahmen det er jo min historie om igen - bortset fra det med de 30 kg - de sidste 10 sidder stadig godt fast hvis du finder kandidater til de 9 måneder, så sig lige til