Mors dag. Jeg er vild med dig

Tog nattevagten med Asger, så har fået lov til at sove længe. Det er den byttehandel vi har herhjemme for tiden. Én tager natten, én tager over når der bliver daggry, og bæstet vågner til dåd igen. Det er lige som russisk roulette, man ved ikke hvad man trækker, hvis man melder sig til nattevagten; det kan være en mega nem tjans, og så får man sovet både om natten OG lang morgen under dynen, eller det kan være sindsygt nitten, og så er man bevidstløs og helt smadret næste morgen, også selvom man må sove længe. Når man har morgenvagten derimod, så ved man at natten er fredet; til gengæld er det op og hop mellem 5-6. Sten-saks-papir har været i brug til fordelingen af vagter.
The A-Team var således klar i morges, da jeg åbnede de trætte grønne. Med tegninger og perleplader og savl og rugbrødssnav.

Og jeg håber og krydser fingre for, at de bliver den type drenge, der gerne gider deres mor, og som husker at præsentere mig for deres piger (eller drenge). Og jeg lover at være lige så pinlig som min egen mor var, og lige så udspørgende som min Papa. Og jeg lover at have både kleenex til de gange det ikke går, og kransekage og highfive til når det lykkedes. Og jeg lover at ligegyldigt hvor i Verden de er, så finder jeg dem, hvis de har brug for mig. Lige nu puster jeg på knæ, der er faldet på fliserne, fanger undslupne sutter i mørke, og skifter uendeligt mange lortebleer. Jeg forsøger at bevare roen, når 3 årig i trodsalderen skriger ‘neeeeeeeeeeeeej!’ til selv at tage sko på, samtidig med at den sætter sig i skovskiderstilling, og vi allerede er 15 minutter forsinket på vej ud af døren. Jeg forsøger ikke at traumatisere dem mere end at Danmark stadig kan dække deres psykologregninger, og så husker jeg på, at selvom min mor også råbte af mig indimellem, så elsker jeg hende stadig så meget, at hun er benchmark for hvordan en mor bør være. Selvom jeg også glæder mig til, at de bliver nogle store hvalpe, der kommer hjem med blomster som undskyldning for den smadrede kähler vase, som røg under weekendens spontane fest, så elsker jeg også at Asger stadig er så lille at jeg kan babyvikle ham i slyngen og at Arthur stadig ikke har grejet hvordan babyen kom ind i maven.
Min mor er selvfølgelig verdens bedste. Hun har lært mig, at jeg bliver rummeligere og blidere med tiden, og at kærlighed kan overvinde ret meget. Hun er den første jeg ringer til altid, når der er noget vigtigt. Og hun er hende med alle de svar på alle de spørgsmål, man har, når man selv bliver nogens mor. Hun er muligvis også den, der har mest ondt over at Asger stadig ikke sover. Sådan en baby var jeg nemlig også. Jeg sov først, da jeg blev 3. Hun har stadig traumer. Undskyld.

Min første Mors Dag så sådan her ud.

 
  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer

Lone Sole,
Ja, heldigvis er du her endnu! Og det er jeg mere glad for end du nok kan forstille dig. For helt ærlig, jeg var heller ikke den bedste imod dig i skolen. Det har jeg stadig røde ører over. Undskyld. Helt vildt meget. Og hvor er der fedt at du alligevel er blevet nogens mor. Og endda til 3 lige om lidt. Det er fandme en præstation udover det sædvanlige. Tillykke og glædelig mors dag til dig.
solespointofview.wordpress.com
fru.munk.frederiksen
,
Det med det søvn lyder altså også mega hårdt. Forleden dag sov Villads igennem inden ved storebror med kun en opvågning. Det var så vildt. jeg synes dette indlæg er så sigende og fortæller lidt om hvad jeg med min psykisk syge mor og min egen utilpassethed har manglet. Heldigvis er jeg her rnenu. Jeg har fantastiske børn og fantastisk mand son jeg ikke vil leve foruden, er så skide stolt over hvad jeg har opnået også selvom jeg ikke lige altid har lært alt om at passe hus, børn og være mor så kommer jeg nok videre. Må nok indrømme at min svigermor er hende der ringes først til når tampen brænder. Hun er fantastisk