Meanwhile herhjemme, imens der er chp fashion-alt-for-meget på instagram og alle andre steder....

Så skal der hentes unger! Også dejligt at kunne hente tidligt sådan en fredag. Masser at tid. Perfekt. Afsted på ladcyklen. Godt vi købte den. Verdens bedste ide, fået at mig. Selvfølgelig. Ja, ok den hakker lidt i 2. gear...og 3. Ok, men 4. er perfekt til det meste. Faktisk behøver man ikke andre end 1. og 4. De resterende 5 er bare fyld. Puha, det blæser faktisk ret meget, må virkelig arbejde på den der form. Engang. Ikke nu. Fredag og blandselv går dårligt i spænd med planer om fremtidig fastere form på korpus. Har faktisk også født 2 unger. Og spist egen vægt i lakridspiber. Og Spangsberg...bevares. Men derfor kunne der godt spændes lidt op. Også utroligt at de 10 kg, der utilsigtet røg på under stressnedsmeltning ikke selv daffer af igen. Har faktisk været medicinfri det sidste 1/2 år. Burde det ikke være nok? Hvorfor skal der hele tiden nævnes træning og nej-tak-til-lakrids, for at man kan skrues ned i skinne jeans? Har faktisk smidt de jens ud. Komplet uopnåeligt alligevel at få lår ned i minimalistisk rør igen. Oh well den her sommer har heller ikke været til bukser, selv ejendomsmægleren herhjemme er mødt ind i shorts på kontoret. Har selv lavet negle og vipper i noget der minder om bikini. Ja, ikke at det har lokket flere mænd ind i butikken, men har faktisk noget der minder om 50 grader i huset. Umuligt at drikke kaffe med permanent sved-overskæg, uden at føle sig som en der lige fixer i en baggård. Må skaffe god opskrift på kold ice coffee, virker mere troværdigt. Må have koffeinfix. Skulle man lære at drikke red bull? Faktisk svært at ramme lillebitte øjenvippe med abstinens rystelser i alle 10 fingre. Godt der kun er 1 km til sfo og børnehave. Ville muligvis komme i bedre form hvis der var 5...eller tage bilen. Ja, ok jeg ville tage bilen. Bare glem det.

Ok, hvor er mine lyshårede drengebørn. Komse komse....ej ikke gemme i dag. Be' sindsygt meget om! Nej jeg ved ikke hvad der siger som en høne og har 5 meter høje ben og gaber som en forkølet giraf (præcis HVOR kommer det fra? Sniffer de lim?) og ja, jeg vil rigtig gerne se din tegning. På maven? Ja selvfølgelig hvor skulle du ellers tegne henne. Tusch er perfekt til lys maveskind, jeg ser det (jeg ser det virkelig). Kom op i ladet med jer. Ja begge to. Uden den døde fugl. Jo uden...helt sikkert uden. Jeg mener det virkelig. Tak.

Og det blev fredag.

Synes godt om

Kommentarer

Anna Kjær
Anna Kjær,
Lone, jeg elsker dig lidt!!!! Den mest fantastiske måde at beskrive på 👍 knus herfra
solespointofview
solespointofview,
Taaaaak altså 😊
nouw.com/solespointofview
joSmi
joSmi,
altså ikke for at lokke, men jeg har verdens bedste opskrift på cold brew coffee.....
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Instagram @lonesolee

Instagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesolee