Kunsten at give slip. Uden vinger eller livrem

Har tilmeldt Arthur til svømning.

Efter at han har pløjet sig igennem alle youtube videoer med udspring og vandrutchebaner, samt var med hans lillebror til babysvømning i mandags, var der ingen vej tilbage - jeg måtte finde et hold til den 3 årige, der aldrig har svømmet selv, aldrig har været på dybt vand eller er modig nok til at prøve selv den mindste rutchebane i vandlandene. Men ambitionerne fejler bestemt ikke noget, og hold nu op han har snakket om svømning længe. Og i morgen tager vi af sted. På et hold, hvor forældre ikke er med i vandet. Ja, jeg ringede selvfølgelig til svømme-brede-elite-træneren, som hjemmesiden sagde man skulle gøre ved spørgsmål, for helt ærligt, så anede jeg ikke hvor han hørte til. Der var ret mange holdtyper, og jeg ville gerne, at vi kan have Asger med, og derfor skal jeg jo helst ikke med i vandet.

Om jeg syntes det er en anelse grænseoverskridende at skulle slippe ham løs uden mit faste greb? Også i den grad. Om jeg tænker at det nok skal gå? Ja-hatten er støvet af, og jeg håber at han vil omfavne det lige så begejstret, som han gør på iPad'en.

Bare de nu holder øje med ham. Helt tiden.

Gisp....
  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer

Amalie
,
Må være skræmmende! Men han skal nok klare det så godt - og lige så stille bliver det nok også nemmere for moderen
joSmi
,
du skal se, han bliver den sejeste lille vandhund