Kunsten at gå i bad

Nå, du sover? Jamen så er det ud i voksien. Får vrikket bevidstløst sovende baby væk fra brystet. Godt, det lykkedes. Så skal han i noget varmt tøj. Lede lede lede, der! Striktrøje coming up. Og vanter. Og den forbandede hue, han ikke gider. På med det. Løfte forsigtigt over i voksien. Kunne sætte enhver erfaren hjernekirurg til vægs med disse helt rolige og kontrollerede hænder. Fordel ved ikke at være pumpet på koffein længere. Perfekt. Han sover stadig. Highfiver mig selv, mens Emmaljungaen forlader bryggers. Udenfor er godt. Babyer sover altid meget mere i frisk luft. Det er godt.

Ind igen. Tænder alarm. Der er ro. Sådan, jeg styrer det her barsel. Næste plan: i bad! Trænger til varme og noget der ikke dufter af lun mælk. Af med joggintøjet. Ind under strålerne, og væk med hårelastikket. Går sgu all in og vasker hår også, han sover helt sikkert længe. Frisk luft, I ved. Tager et hurtigt blik ud på alarm. Den lyser rødt i alle felter. Damn'it. Ud af bruser, på med Mortens badekåbe og ud i bar røv og kigge til afkom. Den sover. Nå, ind til varmen igen. I med shampoo, og frem med skraberen. Har større arbejde foran mig med at tæmme både ben og armhuler. Kig på alarm. Rødt igen? Det er simpelthen løgn. Hurtigt ud med shampoo af håret, kyler skraber til side og kaster kåben omkring vådt legeme igen. Ud til vognen. Stilhed? Jamen hvad laver han egentligt når jeg ikke kigger? Ind igen. Nåede faktisk både hårvask og de værste områder med skraber. Success til mig. Og så på med noget tøj inden ungen lyser rødt igen. Frem med hårtørreren, de her krøller tørrer jo ikke sig selv. Fuld power. Kig på alarm. Rødt. Slukker tørreren. Den røde lampe slukkes. Tænder igen. Frem med rødt lys. Det her virker mærkeligt. Kigger en ekstra gang på alarmen, den er god nok, det er 'parent unit'. Ok, så burde 'baby unit' jo være i vognen. Går ud i gangen. Og stirrer direkte ind i tændt 'baby unit' på hylden. Skide fint altså, har sat alarm til mig selv, i stedet for at smide den i vognen til Asger...

Hit med noget koffeinfyldt. Nu. Jesus altså..!
  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer

Lone Sole
Lone Sole,
Tak! Håber også at din weekend var god! Er længe siden jeg har læst noget fra dig, så blve dælme helt glad da din kommentar tikkede ind. Troede du havde hægtet dig at 😃
solespointofview.wordpress.com
Liselotte
Liselotte,
Hahahaha! Fantastisk! God weekend og tak for dig. Morer mig big time over alle dine indlæg 😃
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Instagram @lonesolee

Instagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesolee