Kør pænt. Vil I ikke nok?

Kære Bilist, der kørte forrest på motorvej i dag.

Selvom der forekommer trafikuheld i modsatte retning, så skal man stadig huske at holde øjne på egen vejbane. Så slipper vi alle for at bruge unødvendig tid på at holde i kø og - vigtigst - at være bekymret for egen sikkerhed. 22 km kø, blå blink og brandbiler i modsatte vejbane må være rigeligt. Man behøver ikke skabe sympati-kø og kaos i anden side.

Hilsen hende, der kørte i lille pinke suzuki 5 biler bag dig. Og som nåede at træde på bremsen og tænde katastrofe-blink. Og som derfor undgik at være ufrivillig deltager i det harmonikasammenstød du forsagede.

P.S
Hvis du kender den tåbe, der lavede hovede-oppe-i-røv-overhaling på hovedvej 15, og som derfor var skyld i, at vi var nogle der tissede i bukserne af skræk og oplevede nærdøds-film for indre øje, så hils ham og sig, at vi trods alt kom godt hjem. Hvis du ellers kan for den tube, du nu muligvis er udstyret med.

Alle biler kører med mennesker, der, når de kommer hjem, udgør små familieenheder. Og når en af bilerne ikke kommer hjem, er der en af familierne, som aldrig bliver hel igen. Og det er ikke fair.

Synes godt om

Kommentarer