Kom Asger, jeg læser for dig.

Og så skete det; Arthur satte sig ved siden af Asger ved hans elskede bogreol, fandt tællebogen frem og sagde 'Kom Asger, jeg læser for dig'. Og han fiskede Asger op i sofaen og de sad stille, helt tæt, og Arthur talte til fra 1 til 100 og Asger talte 1-2-1-2-1. Og jeg sad mussestille ved spisebordet, der stadig var kaos, trak benene op under hagen og betragtede mine drenge. Og jeg glemte at min verden lige nu er ret svær, at mine fingre summer konstant og at jeg næsten ikke kunne køre ned i børnehaven for at hente dem, for lige dér var jeg lykkelig. Intet andet. Fredag aften var god.

 
  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer

JoSmi
,
den slags lykkestunder skal man trække frem når livet gør ondt