Hvordan man som mor kommer til at begå fejl. Igen.

Regel nummer 1 når man har flaske-baby: Husk altid at medbringe flaske, varmt vand og mælkepulver.
Havde husket alt. Undtagen sut til flasken. Og babyer er aldrig særlig forhandlingsvillige hvad angår spisetider. Slet ikke når det bliver blandet sammen med vaccination og afbrudt middagslur.
Er nu så meget bagud på mor-point, at jeg muligvis aldrig når at komme i plus igen...


Dagen startede ellers ret fin og på overskudsmåden. Trillede i iskold, vindstille natur med klar morgensol, vognen ind til byen og fik hygge-iskaffe med Min Marie, mens Prinsen sov uforstyret udenfor. Ingen batterier i babyalarm, men pyt, har jo stabil baby, der - helt uden at det er rutine - plejer at sove i det tidsrum.
Så langt, så godt.

Skulle herefter vække Sovende Baby hos lægen, for at fejre hans 3 måneder lange liv i denne verden med vaccine. Vidste at her muligvis ville opstå problem, men havde virkelig ikke sikret mig selv imod de mor-fejl jeg efterfølgende kom til at begå.
Lagde friskt ud med at forstrække - og vække baby ved at skubbe til vognen. Prinsen lagde som modsvar friskt ud med at lave Søstjernen og stikke i piv og skrig. Forståeligt nok.
Nå, men mig med skrigende Prins ind i venteværelse. De var bagud med tidsplanen. Som sædvanligt. Fik ledigt rum til at få Prins til at falde til ro i. Og til at fodre af i. (Og til at stoppe med at mor-panik-svede i).
Havde regnet ud at han ville være sulten - og jeg var klar! Varmt vand i flaske, i med pulver og ryste ryste. Nåede lige akkurat at tænkt 'ej! utæt flaske igen!' inden jeg opdagede, at der manglede suttehovede. Så fatal fejl troede jeg simpelthen ikke at det var muligt at begå.
Endte med at give mælk med engangssprøjte (uden nål selvfølgelig...) til sur og træt baby.

Og helt ærligt - han var ikke engang stukket endnu.

Men nu var han rigtig varmet op, så efter stik i begge tykke lår, skreg han. Virkelig meget. Med tårer.
Og for første gang ville jeg ønske, at jeg ammede, så han bare kunne ligge og blive sig selv igen, på den mætte og trygge måde.
Nu er han gået kold i voksien, og jeg tør under ingen omstændigheder flytte på ham. Har forsigtigt mærket på lille og varm krop. Den trækker vejret. Og snorker.



Synes godt om

Kommentarer