Hvordan man nogle gange bare er heldig

Mens andre får Trolde og Hekse til Svigerforældre, har jeg fået kærlighed og gavmildhed og åbenhed kogt ned i store koncentrerede mængder og formet som 2 dejlige Nordjyder. Den ene med alvidende-speedsnak som speciale. Den anden med utrolig grundighed indenfor 'kunst-med-lugejern'. Svært at klage ret meget over nogle af delene. Og tror også at de er ok tilfredse med Min Stærke Nordjydes valg af mig.

I mandags tog Svigermor Kirsten og jeg af sted på shopping til Prinsen. Og det er muligt at H&Ms børneafdeling havde genetableret  sig efter 1. runde, der udspillede sig i foråret. Men nu er de slået tilbage til start. Igen. Og Prinsen mangler intet i størrelse 74. Overhovedet.

Brugte samme dag ret lang tid på at prikke til rå ål. Vores aftensmad. Prik. Prik. Og sammenligning med søslanger er altså ret lige til. Selvom Svigermor Kirsten højhelligt lovede at bæsterne aldrig havde været slanger. Kun ål.
Til gengæld smagte de af Vesterhav og sommerferie. Faktisk ret ok.

Synes godt om

Kommentarer