Hvis jeg helt selv kunne bestemme over vores stueindretning

Da Nordjyden og jeg flyttede sammen, var det som fusion mellem IKEA og BoConcept. Gæt selv hvem der medbragte hvad. Og da vi flyttede fra lillebitte 2 værelses og ind i 60'er villa med 116 m2, havde vi på ingen måde behov for at købe møbler. Derimod havde vi behov for at finde vores stil, og ikke 'din og min stil'.
Nu drømmer vi igen om mere plads. Fordi Prinsen kom lidt uventet. Og fordi vi bare gerne vil have...ja, plads.

Indtil da drømmer jeg om mere sammenhæng i vores stue/køkken/legeplads, der også fungerer som tørrestativsopbevaring og øveplads.

Så da BoShop bad om bud på drømmestue, tog det ikke mange kopper kaffe at finde alt det dejlige guld, der gemmer sig hos dem. Og fin mulighed til at finde den der røde tråd alle snakker om. Og da jeg havde lidt spørgsmål, var de lynhurtige på websupport-chatten. Endelig nogle der virkelig leverer service. Også kl 21:40 torsdag aften. Halleluja!

Hvis du også gerne vil være med i lodtrækning om at vinde gavekort, og shoppe amok? Så se med her. Jo flere der deltager, jo større bliver beløbet. Dét er da til at forstå.

Når jeg får overtalt Nordjyden til at fjerne pejs og skorsten, bliver der plads til Prinsens Hjørne. Hvor Dublo og trommestikker ikke ligger som små rullende fælder. Og så bliver der plads til både de fine hylder og knager, til bøger, bamser, dublomænd og biler. Den grønne lampe kan også købes som væglampe, og minder mig om skov og alfer. Og det kan dublo vel sagtens tæmme løver og køre race i.
Jeg drømmer også om, at slippe for virkelig grim, gammel og grøn lænestol, der følger efter mig rundt i stuen. At skifte den ud med fine fine alcapulco stol, både i lille og voksenstørrelse, vil være skønt. Og at den kan tages med udenfor i solen er jo perfekt. Tænker at den skal bruges sammen med ret obligatorisk lammeskind.

House Doctor er altid lækkert. Og deres kommode og skrivebord , kunne fint være min nye arbejdsplads. (Gerne sammen med kæmpe ÆblePC og fotoprinter, forresten). Farverne vil få Nordjyden til at flippe skråt, men er ret sikker på at Prinsen og jeg er enige om at vælge den løsning. De fås i birkefinér, hvis man virkelig ikke er til farver.

 

 

 

 

 

 

 
  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer

line
,
Uhh total fristende..