God morgen

Var overbevist om, at Prinsen var helt klar til at stå op, da alarmsirenen startede kl 7. Jeg havde lunet morgenflaske og serveret den i sofaen med dyne og var klar til kvalitetshygge. Bare for os 2. Semi morgenfrisk men med virkelige gode intentioner. Og - så sov han. Igen. Er heldigvis nu så trænet i at løfte lille sovende krop ind i seng igen, at missionen lykkedes.

Jeg har derfor nu nået at være i bad med hårvask, tørre hår, lægge både make up og fange krøller i høj knold. Jeg har nået at lave morgenmad og rydde op i køkkenet. Nu sidder jeg så igen i stuen. Alene. Overvejer kaffe, men tør faktisk ikke. Frisk brygget kaffe lokker babyer frem. I hvert fald her på matriklen. Selv hvis der snorkes højlydt mens man lister ud i køkkenet. Og selvom kaffe sagtens og helt problemfrit kan genvarmes i mikroovn, så scorer det knap så højt på nydelses-oplevelses-skalaen.

Synes godt om

Kommentarer