For tiden

For tiden
  • skal jeg være fadder til min kusines lækre dellebaby. Nok det tætteste jeg kommer på at få endnu en baby. Jeg lover at passe godt på ham.
  • er jeg gået i gang med at gro noget hår igen. På hovedet. Det tager jo heldigvis kun et par år at få lange mørke krøller igen, og så er det heldigt at jeg allerede nu er træt af at have springvand i pandehåret og 1 million hårnåle til at samle det. Alletiders.
  • har vi tømt alle flyttekasser. 100 stk. De er i ventepossition nede i underetagen, indtil næste move. Det er fedt at flytte.
  • kan jeg stadig ikke finde mine briller, og har derfor bestilt synsprøve hos SmartEyes. Jeg overgiver mig. Bare på beløbet.
  • er der ikke så meget idyl over hus-ved-skov-og-eng, når hytten pludselige rummer hele DK samlede bestand af myg.
  • har jeg lige købt Alberte Winding/Benjamin Koppel album på iTunes. Er så jeg stadig P3 segment?
  • er Asger typen, der sover 2-3 nætter i streg og klart fornemmer at hans forældre slapper for meget af ved det. Og derfor lige husker at skrige 1-2 nætter i streg uden varsel indimellem. Røvhul.
  • har jeg kørt rundt i 3 uger uden at lave hverken buler eller ridser. Må være rekord.
  • har Lola lige fortalt mig (og resten af DK, bevares) at forældre skal lade være med at råbe af deres børn, når de spiller fodbold. Er forældre virkelig så sindsyge? Jesus altså. Melder mig fuldstændig ud af det der ræs. Omvendt bekræfter det igen min fordom om fodbold. Bliver den forælder der medbringer køletaske og sixpack og klaphat. -og tudekiks til at kaste efter de andre, der har overambitioner for deres lilleput-spiller.
  • har man i hus-ved-skov-og-eng edderkopper på steroider. Simpelthen ikke normalt at sådan en krabbat skal være så stor.
  • har til gengæld set størrelsen på de tudser der hopper rundt. Og de kræver selvfølgelig en vis portion protein for at holde kampvægten.
  • er der ret meget natur omkring os.
  • det er ok.
  • det ER ok.
  • ...
 

 

 

 

 

 
  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer

Amalie
,
Du er sej! I er seje! Vi skal snart ses igen ❤
Birgitte B,
Tillykke med natur. Det er sikkert bare en vanesag 😉 (som jeg aldrig ville kunne gøre). Kh. Birgitte
www.birgitte-b.dk