For tiden

  • Har jeg uden at blinke betalt 339 kr for en klipning. Det tog 20 minutter. Jeg skal helt sikkert være frisør i mit næste liv. Passer også fint sammen med bijobbet som drag.
  • har jeg sværget af vi aldrig skal ud og flyve igen, førend Hele Verden lige tager sig sammen og passer på hinanden.
  • så jeg 'Inderst inde' i går aftes. Dårlig cocktail, når man samtidig er nogens mor, som gerne skulle give gode kerneminder. Fik akut dårlig samvittighed over mindst 10 episoder indenfor det sidste døgn. Må lave målrettet indsats fra nu af.
  • fik føromtalte frisør klippet mig så korthåret at jeg regner med at score alle chicks'ne i baren i morgen. Tænker at det samtidig blev 1000% svære at blinke sig til fri bar. Lårkort eller ej. Må læse lidt op på det der 'Ruby Rose'...
  • havde vi fremvisning af huset i går, der trods mangel på oprydning og akut frisering af græsplænen vist nok gik meget godt.
  • skal den danske sommer igen igen lige tage sig sammen. Vi er faktisk nogle der skal på sommerferie i egen have.
  • er Asger begyndt at kalde mig 'Mummy' ligesom Arthur. Jeg opgiver at tvangsindføre 'Mor', og lever nu med at de indbyrdes er blevet enige om at det andet åbenbart er bedre. Tænker 'Mummy' lidt blødere om hofterne end 'Mor'. Så indover med mere blandselv.
  • modtager jeg rigtig gerne gode ideer til ny have. Har jo købt en mark. Og en pose med græsfrø. Det føles som om der er lidt lang vej igen.

 
 
  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer

Birgitte B,
I hear you mht. de frisører. Det jo nærmest røveri ved højlys dag 😉 kh. Birgitte
www.birgitte-b.dk
Line
,
Mummy lyder som en man har lyst til at putte sig indtil, når alt er træls. ❤
Lone Sole,
Jamen det er det virkelig! Og håret er jo allerede groet ud igen. Overvejer seriøst at blive lang håret igen. Men er bare så glad for det her...
solespointofview.wordpress.com