For tiden - julespecial

  1. var jeg helt seriøst igår, da jeg proklamerede at jeg ikke kunne spise mere ris a la mande mere. Nogensinde. Well...det var løgn. Kunne faktisk sagtens klare en omgang til i dag.
  2. har jeg stadig optur over vores juletræ. Og ingen af ungerne har væltet det endnu. Og kun 4 kugler har ladet livet i skrivende stund.
  3. tog det 40 forsøg for at få begge unger til at sidde nogenlunde stille på ovenstående billede.
  4. har jeg spist min egen vægt i sovs og slik. Ligesom cirka resten af landet.
  5. har begge drenge nu fået børnesår. Heldigvis har mor-apoteket også lige salve på lager. Selvfølgelig. Og så aftalte vi lige, at alle de andre børns forældre også får styr på deres ungers børnesårstilstand her i ferien. Og børneorm. Og kighoste (så vacciner dog de unger! Alt andet er simpelthen uansvarligt!). Jeg gider faktisk ikke læse flere sedler om udbrud af smitsom sygdom på opslagstavlen.
  6. har jeg en hel bøtte med andefedt i køleskabet. Er det ikke noget med at det er formidabelt til at stege frikadeller i?
  7. var Asger så sød da han gik rundt om træet med sanghæfte, at jeg smeltede fuldstændig over egen avl. Jeg håber på en måde at han aldrig bliver større.
  8. opgav vi ret hurtigt at synge særlig meget, men tog i stedet 4 runder af 'på loftet sidder nissen' og 'nu er det jul igen'. Kort proces.
  9. er jeg glad for at vores badevægt ikke har virket længe. Ikke at julen bliver ødelagt, men jeg behøver ikke at have kendsgerningerne printet i digitale tal. Og tak til blød og rummelig rensdyrbuks for ikke at stramme overhovedet.
  10. har jeg hørt Last Christmas hele december (ja og også det meste af november) og det virker underligt tomt at ham der har været voice-over til hele julen er død. I julen.
  11. har jeg for første jul længe ikke pakket et appleprodukt op.
  12. har jeg til gengæld pakket gigant gasgrill op. Min grill er helt sikkert større end din grill.
  13. skal jeg lige øve mig i det der gas inden vi flytter ud på marken uden hæk, så der ikke bliver unødvendig disponering af manglende grillevner.
  14. har jeg lavet huskeliste til boozt.com. Og skal vi ikke aftale at den der først finde en rabatkode der rykker, lige smider et link? Sådan i den solidariske juleånds stil.
  15. burde børnepenge i januar komme omkring den 1.

Synes godt om

Kommentarer

Lone Sole
Lone Sole,
Og lige over. Det er nytår snart. Yaii
solespointofview.wordpress.com
Line
Line,
❤ Glædelig bagjul..
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Instagram @lonesolee

Instagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesolee