Et gensyn med Ulla. Hvordan et alter ego ikke altid gider være med til det hårde arbejde

Kan I huske Ulla? Mit morgen alter ego. Nej? Jamen det er også ved at være et stykke tid siden, hun har optrådt i mit spejlbillede. Ulla træder til, når der er mangel på nattesøvn, når der bliver skreget alt for mange gange inde fra husets mindste beboer, og især hvis huset samtidigt bliver tørlagt for kaffe. Ulla ligner en krydsning mellem Slash (ham med guitaren) og en sur gravhund. Og det kræver virkelig meget kaffe og en større omgang med mascara og hårspray for at få nogenlunde styr på hende. Jeg har få gange mødt på arbejde uden at hun helt har været væk, og det er sket mere end 10 gange at det er Ulla der har lunet flaske til Arthur, dengang han var vild med det om natten. Mit morgen alter ego er desværre overhovedet ikke vild at være gravid og har derfor pakket sydfrugterne og rejst langt væk. Hun er helt sikkert rejst sammen med Ole, der er i nær familie med Ulla, og som ofte er ham, der tager med mig i byen. Ole elsker kolde fadøl, snakker højt og længe, og laver gerne obligatstemme til al musik. Ole går aldrig hjem, og ville i virkeligheden gerne være en af drengene. I stedet er Ole mere drag end dreng, og er sindssyg dårlig til at danse i stilletter. Men han ligger en ond make up, gerne på alle i nærheden, imens der hænger en smøg i mundvigen. Jeg savner Ole.

I morges så jeg et glimt i spejlet, der fortæller mig, at Ulla er ved at være tilbage igen. Med højt hår, overskæg og virkelig dårlig ånde. Jeg tænker, Ole følger trop en gang til foråret.
  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Instagram @lonesolee

Instagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesolee