En sludder omkring principper, dårlige opgaver og hvordan man kan behøve en hel pose lakrids

Min Bachelor blev skrevet ud fra tesen om, at børn bliver hyperaktive ved indtag af sukker. Vi brugte ½ år på statsbiblioteket på at lede efter beviserne. De fandtes ikke rigtigt. Til gengæld var vores censor lidt af en spelt-mor, og hadede vores konklusion. Nemlig at der ikke var belæg for at give sukkeret skylden for de vildt børn (og her vil jeg selvfølgelig gerne indskyde at støjniveauet til en børnefødselsdag giver begrundet mistanke om at litteraturen fejler big time). Vi bestod dog, da hun ikke kunne finde modargumenter, der var skrevet af mennesker man gerne må citere i den sammenhæng.

Arthur kan omsætte 1 liter fuldfed jordbæryoghurt pumpet på sukker uden at blinke. Eller efterfølgende kravle på væggene og lofter. Så heldige er vi. At det modsatte gør sig gældne for andres børn, er jeg slet ikke i tvivl om.

Jeg er tilgengæld virkelig principfast når det glæder slik. Ikke at forveksle med sukker-forskrækket-mor, for vi har masser af juice i køleskabet. Og pålægschokolade i weekenden. Og helt vildt mange rosiner i perioder- hvis man vil tager det tørrede sukker med i debatten også. Men skrækken for at han tager livet af sig selv i en vingummi, sluge et bolsje eller hænger sig i lakridssnørebånd, er så stor, at han nok aldrig for lov. Og så er jeg helt sikker på, at skaden af ikke at blive introduceret til haribo, onkel Tom's eller andre skæve eksistenser, er minimal.

Hvorfor jeg kom til at tænke på det? Der var Slik-tema på DR i går aftes. Har derfor været nød til at omsætte hel pose lakridskonfekt, imens en anden snorker ude i vognen. Og her er ikke tale om Product Placement eller andet ubevidst - det var ren og skær craving fra min side. Jeg giver babyen skylden. Det er der vist nok en lille bitte smule evidens for at man gerne må.
  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer