Det var en lørdag aften

Morten er kørt til Surprise Party i Nordjylland. Og har efterladt 2 årig i galoperende trodsalder sammen med hormonel gravid under samme tag. Er faktisk i tvivl om, hvem af os 3 der var mest betænkelig ved dette setup. I hvert fald gik Arthur i seng 1 time før normal, efter jeg havde serverede nudler med creme fraiche til aften. Troede også der var forårsruller til menuen, men det viste sig at fyldet kun bestod af virkelig krydrede løg. Og helt ærligt - så gad ingen af os rigtig spise så meget løg. Heller ikke selvom indpakningen var kinesisk udgave af hvidt-brød-med-smør. Til gengæld er vi begge ret meget fan af creme fraiche. Så der lød ingen protester.

Og har efter rådslag med både Min Mutti og googles billedvisning, Arthur stærkt mistænkt for børnesår. Så nu sidder jeg og fortryder, at jeg ikke kørte til vagtlæge tidligere. Er spændt på udseende af afkom i morgen tidlig. Og for så vidt også eget. Det smitter jo det skidt. Og myggestik har aldrig udviklet sig sådan, det ved jeg jo godt. Nu. Tænkte bare at det var virkelig potente myg , han var stødt ind i.

Håber jeres lørdag aften er med lidt mere rock 'n roll.
  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer

Line
,

Min aften har rocket...arbejde og gak med kollegaer på Hammel neurocenter