Dengang jeg troede jeg skulle være madblogger

For nogle år siden søgte Magasinet Mad! madbloggere. Jeg kom lige præcis ikke gennem nåleøjet. Men gav top 3 kamp til stregen. I går kom jeg tilfældigvis forbi mappen med mine indlæg til konkurrencen. Og de er altså stadig fine.

Her kommer 1. indlæg. Uredigeret fra dengang.

Som helt ny og grøn afdelingsøkonoma – sprunget ud at det danske uddannelsessystem med et stk. Bachelor i Ernæring og Sundhed stemplet på mit CV, føler jeg mig klar til at erobre og redde verden. Jeg er ansat på Regionshospitalet Silkeborg, hvor jeg forsøger at tilpasse mig det offentlige på godt og ondt. Min stilling er nyoprettet og jeg er den første i køkkenet uden en egentlig faglig køkkenuddannelse.
Jeg er uddannet i at sikre et godt flow i produktionen, dokumentation og ting i Excel. Jeg er ikke kok, ernæringsassistent eller noget der ligner én der kan lave mad til mange mennesker.
Dette er også min daglige undskyldning – og sikkerhedsnet, når jeg en gang i mellem vover mig ud i produktionen. Og dette er også produktionens undskyldning overfor andre, hvis jeg laver forsinkelser. Disse skyldes ofte, at jeg bare enormt gerne vil give hvert enkelt stykke smørrebrød / burger / salat / you name it al min kærlighed. Jeg har fået anvist af garvede kvinder i faget, at man sagtens kan give kort kærlighed med store strøg og håndfast håndtering.

Hele min dag handler om mad. Om kvalitet, om hygiejne, om mænd der savner konens mad, om unge der vil have runde pizza’er – ikke firkantede (!), og om hvad god mad egentligt er. Hjemme fortsætter jeg med planlægning af ugentlige madplaner og lange indkøbslister, besøg på caféer og grundige gennemgange af diverse menukort. Jeg elsker det!

Jeg er 25 år og udstyret med en iver til at forstå og lære hemmelighederne bag de garvede ernæringsassistenters evne til at trylle råvare sammen til mad, som alle skal kunne lide og sætte pris på – hver dag!
Undercover, og med et ukuelig gå-på-mod hjemme i køkkenet, forsøger jeg at gøre dem forsøget efter. Resultaterne er i varierende niveauer af succes – og rigtig meget opvask. Dertil også en meget tålmodig nordjysk kæreste, der virkelig må elske mig…
Jeg har en kæmpe forkærlighed for grøntsager i pæne farver, ting der er syltede og min fars mad.
Jeg forguder desserter, og hvis ikke min søster havde lokket mig til at deltage noget hun kalder ½ maraton til september, og jeg derfor er tvunget til at løbe prustende rundt i Silkeborg med ansigtskulør, der matcher min pink iPod, ville jeg muligvis ikke kun veje de 55 kg, jeg gør nu.

Jeg vil blogge om mine oplevelser omkring egne evner i minimalistisk lejlighedskøkken med varme i gulvet og krydderurter i vindueskarmen. Jeg har valgt at gå old-school til sommer og vil prøve at sylte alt hjemme i mine forældres store, gammel have. Dette gælder også snaps under temaet: ting-der-hænger-på-træerne-må-man-fange-i-flasker.

 

 

 

Synes godt om

Kommentarer

Amalie
,
Jeg synes de skulle have valgt dig! Men nyder at du stadig gider at eksperimentere og invitere, når I har godter til overs 😉
joSmi
,
jeg kan godt huske din iver den gang - som jo har udviklet sig i mange retninger men stadig med stor fantasi !