Den ruller

Den ruller. I den beskedne alder af 3 måneder, forsvandt det sidste af den helt hjælpeløse baby. Nu vil han fremad, og efter ham det sjove minimenneske med pagen, der klatrer rundt i alle møblerne og som kan få mig til at reagere hurtigere end en helt skarptrænet ninja, når han fritfaldshopper ud over sofasiderne. Han kan noget, og jeg kan se på Asger, at det vil han også. Snart. The A-Team er klar. Og jeg håber og krydser fingre for, at de bliver den type drenge, der gerne gider deres mor, og som husker at præsentere mig for deres piger (eller drenge). Og jeg lover at være lige så pinlig som min egen mor var, og lige så udspørgende som min Papa. Og jeg lover at have både kleenex til de gange det ikke går, og kransekage og highfive til når det lykkedes. Og jeg lover at ligegyldigt hvor i Verden de er, så finder jeg dem, hvis de har brug for mig. Lige nu puster jeg på knæ, der er faldet på fliserne, fanger undslupne sutter i mørke, og skifter uendeligt mange lortebleer. Jeg forsøger at bevare roen, når 2 årig i trodsalderen skriger 'neeeeeeeeeeeeej!' til selv at tage sko på, samtidig med at den mindste gylper morgenmaden op ud over alt i 1 meters afstand, og vi allerede er 15 minutter forsinket på vej ud af døren. Jeg forsøger ikke at traumatisere dem mere end at Danmark stadig kan dække deres psykologregninger, og så husker jeg på, at selvom min mor også råbte af mig indimellem, så elsker jeg hende stadig så meget, at hun er benchmark for hvordan en mor bør være. Selvom jeg også glæder mig til, at de bliver nogle store hvalpe, der kommer hjem med blomster som undskyldning for den smadrede kähler vase, som røg under weekendens spontane fest, så sniffer jeg al det baby ud af Asger som overhovedet er muligt. Han er min sidste baby. Og den vokser forbandet hurtigt, syntes jeg.
  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer

fishing charters,
Analytics Blog site - Right here you could get the most recent news, ideas, and resources from the
Google Analytics team.
google.com/