angst | solespointofview
  • Magazine
  • Blogs
    • Nye blogs
      • Design og indretning
      • Forældreskab
      • Foto
      • Mode
      • Træning og sundhed
    • Toplister
    • Forældreskab
    • Foto
    • Mode
    • Træning og sundhed
  • Flere
    • Design og indretning
  • Toplister
  • Opret blog
Sole's point of view
  • Post featured

    Når man slår sig på livet

    Læs mere
  • Post featured

    Den dag det hele startede - skuffeskriv 1#

    Læs mere
  • Post featured

    Ting, folk siger som jeg ikke forstår #2

    Læs mere
    • Om Lone Sole
    • •
    • Kategorier
      • Arthur
      • hverdagsglimt
      • bla bla
      • drengemor
      • familie
      • Min familie
      • Kærlighed
      • for tiden
      • Nouw30DayChallenge
      • Asger
      • fuck
      • blog
      • CoolMoms
      • power
      • mor
      • tak
      • kaffe
      • overskudsmor
      • puha
      • opskrift
      • DIY
      • Lillesøs
      • Ulla
      • 10 om mig
      • Jul 2016 DIY
      • selvstændig
      • tilbageblik
      • madlavning
      • billeder
      • printselv
      • credo
      • 30 dages fotoudfordring
      • angst
      • baby
      • Bolig
      • Fødselsforberedelse
      • have
      • Ikke kategoriseret
      • klaphat
      • lykke
      • morgen
      • savn
      • søstrekorrespondance
      • søvn
      • træt
      • venner
      solespointofview
      solespointofview

      Selvstændig, mor, hustru musiker, tekstforfatter og kaffe-elsker

      Instagram @lonesolee

      Instagram lonesoleeInstagram lonesolee

      Arkiv

      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • Follow

      Abonner

      angst, Kærlighed, tak

      Når man slår sig på livet

      torsdag, 28. september, 2017, 5:13 PM

      Det er et år siden jeg gik ned med stress. I dag. Ja, ikke at jeg på det tidspunkt vidste at det lige præcis var det, det havde givet mig black-out og sendt mig videre til en indlæggelse, men indrømmet; så lå mistanken helt bagerst i baghovedet. Jeg forstår stadig ikke hvorfor ingen læger kiggede mig dybt i øjenene, og spurgte ind til hvordan jeg egentlig havde det. Sådan rigtigt. De målte, vejede og tog prøver og registrerede. Og jeg husker følelsen af at slippe fri, uden af nogen havde opdaget, at jeg var ude på helt dybt vand. Min mor, til gengæld, hun vidste det godt. Og den samtale vi havde dagen efter, da jeg var landet derhjemme, har sat sig som minde inderst inde. For en familie har brug for en mor, og mine drenge havde (og har!) brug for mig, og jeg kunne jo ikke blive ved med at fornægte, at jeg kørte i et gear, som var al for højt. Og da jeg et par dage senere sad midt på legepladsen i børnehaven og rystede, med Arthur om halsen, og forsøgte at få fat i Morten, så talte min krop med så store bogstaver, at det tog mig 3 måneders fuldtidssygemelding på at komme nogenlunde på ret kurs igen. Det er altså et vink med en spade, som vil noget.

      Vi har brugt et år på at finde hinanden igen, på at være en familie hvor mor i starten var ret meget ude af drift. Jeg har brugt et år på at finde mig selv igen. Og det har faktisk slet ikke være så nemt. For jeg plejer jo at kunne alt. Og pludselig stod jeg der i køkkenet og havde glemt hvordan jeg smurte en bolle.

      Heldigvis er jeg der i dag, hvor jeg uden tøven kan råbe 'I'M BACK!'. Ikke med pedalen banket i bund med 1000 km/t, men jeg er tilbage. Hel. Vi er tilbage. Hele familien. Og ingen gav op undervejs.

      Tak.

      Følg bloggen her:

      bloglovin'

      facebook

      instagram

      (Nailed it)

      • angst, Kærlighed, tak
      • (2)

      Synes godt om

      Kommentarer

      angst

      Skuffeskriv #3 Tankeskrald

      onsdag, 31. maj, 2017, 7:01 PM

      Jeg sover tungt. Morten løber efter ungerne om natten. Jeg hører intet, ingen skrig eller stemmer i natten, der råber på deres mor. Han er træt, men jeg hører ham ikke siger et eneste ondt ord. Det er kærlighed. Jeg bruger dagen på at samle kræfter til at hente børn. Det begynder at gå ok. Nogle gange endda fint. De ser virkelig meget tegnefilm, imens jeg sidder i midten i sofaen og hader Dora Udforskeren, men jeg køber mig tid. Nogle dage leger vi. Bygger LEGO og glemmer at mor er i stykker. Det går indimellem godt, andre gange bliver mit syn sløret og jeg mister kontrollen over min hjerne. Mine fingre begynder at snurre og koldsveden kommer listende. Julegaverne bliver bestilt over www. Takker min Skaber for internettet og dør-til-dør udbringning. Vi har vejens største juletræ. Det er pænt. Kælker med Arthur, der er syg, men ikke syg nok til at ligge stille. Vi griner og sveder og løber efter kælken. Vi spiser flødeboller fra Spangsberg. Aftensmaden er tit rugbrød. Eller havregryn på yoghurt. Jeg har opgivet at forsøge at lave aftensmad. De får varm mad i Børnehaven. Jeg ser alt på dr.dk. Og tv2Play. Forstår ikke SKAM. Opgiver og ser alle afsnit af 'one born every minut'. Min papa kommer og hjælper med at hente drengene. De leger på gulvet. Morfar er en helt, selvom han er syg. Asger læser bøger. Arthur har lært 11 tabellen.

      Folk spørger om de skal komme forbi. Jeg har mest brug for, at der kommer og underholder drengene så jeg kan sove. Jeg er træt. Helt ind til knoglerne træt. Min chef vil fyre mig. Min fagforening er ikke imponeret, og jeg er forvirret. Det brænder i mine fingere. Jeg savner at drikke kaffe. Mine forældre er meget bekymret for mig den jul, og jeg er bekymret for dem. Det er skruen uden ende. Jeg drikker the, uden at kunne se hvorfor det er så hypet. Spiser virkelig meget lakridskonfekt. Ingen stiller spørgemålstegn ved det. Jeg trænger. Jeg trænger så utroligt meget til det. Og lakridspiber. Min Lillesøs er på besøg fra Nuuk. Jeg savner hende. Drengene spiller fodbold i hele stuen. Jeg sipper kaffe. En lille kop kan jeg klare. Det er fedt. Kaffe rocks. Morten henter gulvprøver hjem, så jeg slipper for at skulle ud blandt mange mennesker. Vores hus er næsten færdigt. Ikea har mange pæne ting til drengenes værelser. Jeg bruger tid på at ligge planer for indretning. Det føles ok. Jeg laver aftensmad. Vi får 'tallerken' , en slags tøm-køleskabs-tapas. Jeg kilder drengene. Vi griner mere og mere.



      I oktober blev jeg syg. Det blev starten på en sygemelding, og bekymringer, og lange, dybe samtaler med mennesker der kender mig bedst. Jeg gik i stykker inde bag øjnene, og min verden brød en lille smule sammen. Siden har jeg skrevet små essays, som har ligget gemt væk. Indtil nu. Nu er jeg klar til at dele nogle af dem.

      Tag pænt imod dem; de har gjort ondt at skrive. Og været svære at udgive.


      Følg bloggen her:

      bloglovin'

      facebook

      instagram

      (Nailed it)

      • angst
      • (3)

      Synes godt om

      Kommentarer

      angst, fuck, puha, træt

      Skuffeskriv #2

      søndag, 19. marts, 2017, 0:27 PM

      'Panikangst' siger min læge. 'Stressrelateret'. Jeg sidder med kolde hænder. Har ventet 20 minutter i venteværelset. Med virkelig mange mennesker. Forsøgte at skærme for omverdenen med et 'VoresBørn' blad. Men bogstaverne blev ved med at være underlige ord, som jeg ikke kunne samle mig om. Mine hænder rystede og jeg brændte i brystet. Eneste lyspunkt var, at hvis jeg besvimede her, så var det vel en læge tilstede. Jeg har forsøgt at starte op på arbejde igen. Det gik skidt. Mine nærmeste kollegaer er bekymret for mig. Det er jeg også selv. Kan godt fornemme, at det er værre end først antaget. Pis. Orker overhovedet ikke at være stresskliché som 'ung mor med 2 børn, fuldtidsarbejde og fuld fart på fritiden'. Magter på den anden side heller ikke at fejle noget andet. Er træt. Og bange. Mit navn bliver sagt, og det sortner et sekund igen. Mine ben bevæger sig heldigvis.

      Min læge kigger på mig, jeg sidder og vrider mine kolde fingre, og hjertet banker ukontrolleret af sted. 'Jeg er gået i stykker'. 'Hvorhenne?' spørger hun. 'Inde bag øjenene....' hvisker jeg...'jeg virker ikke...' Vi snakker i et kvarter. Mange har det sådan, hører jeg hende sige. Det hjælper mig ikke. For de er jo ikke mig. Og hvem siger det lige til min chef. Og alle andre omkring mig. 2-3 måneder tager det at komme nogenlunde over, hvis jeg kan få en stille og rolig optrapning på mit arbejde. Hjernen skal lære at det hele er ok igen. Men hvordan skal den lære det, når jeg selv er i tvivl om hvordan det skal ske Jeg går derfra med recept på noget angstdæmpende. Der er kø på apoteket. Og mange mennesker i overtøj. Min puls stiger igen. Og så kommer den, koldsveden og den brændende følelse. Jeg tvinger mig selv til at blive stående. De her drugs har simpelthen af at virke. Jeg vil være normalt igen. Nu. Jeg knuger posen i hånden og åbner bildøren. Og så sker det - jeg storhulker. For første gang længe græder jeg. Midt på parkeringspladsen triller store, varme tårer ned af kinderne, og det er faktisk en lettelse. Jeg har haft brug for at græde, men har underligt nok ikke kunnet. Det kan jeg nu. Big time. Jeg hulker hele vejen hjem.. Godt ingen kan se mig. Bilen kan heldigvis næsten selv finde hjem. Jeg tænger til et knus. Ruller mig ind i dynen og falder i bevidstløs søvn. 3 timer midt i stuen, hvor alt er trygt og stille.


      I oktober blev jeg syg. Det blev starten på en sygemelding, og bekymringer, og lange, dybe samtaler med mennesker der kender mig bedst. Jeg gik i stykker inde bag øjnene, og min verden brød en lille smule sammen. Siden har jeg skrevet små essays, som har ligget gemt væk. Indtil nu. Nu er jeg klar til at dele nogle af dem. Det her er nummer 2 i rækken, og tidspunktet hvor jeg og min læge sammen bliver enige om, at vi skal prøve at få styr på tankerne med medicin. Det er en lettelse, og føles som den helt rigtige beslutning.

      Tag pænt imod dem; de har gjort ondt at skrive. Og været svære at udgive.

      Følg bloggen her:

      bloglovin'

      facebook

      instagram

      (Nailed it)

      • angst, fuck, puha, træt
      • (1)

      Synes godt om

      Kommentarer

      Instagram @lonesolee

      Instagram lonesoleeInstagram lonesolee

      solespointofview

      • Go to Profil
      • Go to Startsiden
      • Go to RSS
      • Go to Sitemap

      Blog på Nouw

      • Opret en konto
      • Tag produkter med Metapic
      • Flyt din blog til Nouw

      Blogs

      • Andet
      • Design og indretning
      • Forældreskab
      • Foto
      • Generelt
      • Heste og ridesport
      • Mad & opskrifter
      • Mode
      • Personligt
      • Rejser og udlang
      • Sport
      • Træning og sundhed

      Nouw

      • Magazine
      • Almindelige betingelser
      • Privacy Policy
      • Cookies
      • Kontakt os
      • Hjælp
      • Service status
      • Build: 15.2.2021 15.41