Bringes morgenmad ud. Eller hvordan vi overhovedet ikke har mere mad.

Er i så meget bund i køleskabet, at jeg sidder og spiser Prinsens yoghurt naturel. Sødmælksbaseret. Hej hej kur! Håber han tilgiver mig. Vi har intet. Så til dem der regner med at besøge Rema senere - hvis der er meget kø ved kasselinien omkring kl 15, så er det mig. Undskyld.
Heldigvis har Prins Arthur legedate med Johannes kl 10, og der har jeg forhåbninger om at finde både kaffe og hvide kulhydrater. Med smør.

Er der forresten andre end mig og Nordjyden der har fundet det upædagogisk morsomt, at en baby ikke kan nå sine hænder over hovedet. De har jo virkelig korte arme. Fandt vi ud af i går. Prinsen tørrer nemlig al mad ud i håret. Men der er fin lille smal stribe på toppen der er helt ren.

Synes godt om

Kommentarer