B-mennesket Arthur

Nogle gange er jeg en ond mor. Ikke tit, hvis jeg selv skal vurdere, men til tider er vi vel alle havnet i den kategori. Hvis Arthur havde kunnet formulere sig ordentligt i morges, ville han bestemt påstå at jeg havde både fork og horn i panden. Jeg vækkede ham nemlig. Kl 7:35. Og han var overhovedet ikke færdig med at sove. Som i slet ikke. Men der havde jeg været oppe i 1 time, og var færdig med at kaste op. Og havde spist morgenmad. Og havde faktisk også en aftale i Aarhus kl 9.

Derfor fiskede jeg træt lille fyr op af tremmeseng og tænkte, at han fint kunne vågne op inde hos sin papa, der btw er lige så dårlig til at vågne. De er lidt nogle bitches, min mænd, om morgenen. Hvilket resulterede i skrig og tårer og død og ødelæggelse, indtil Morten 15 minutter senere smed ham ind bag tremmerne igen. Og så startede vi lige dagen forfra. Helt forfra. Og jeg blev formanet om, at man ikke tager den op, inden den er helt vågen, og selv siger 'op'. Jesus altså.
Jeg kom derfor 17 minutter for sent til aftale. Iført svedoverskæg, kvalme og pandehår på afveje.
Godt der var god kaffe hos Kähler. Og godt selskab selvfølgelig.

Følg bloggen
BlogLovin’ her
Instagram her
Facebook her

  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer

Agnete Larsen
,
Meget malende beskrivelse, jeg kan lige se det for mig. Synd du er så plaget af kvalme.
Line
,
Pyt med forsinkelsen Du var fantastisk selskab trods vildt pandehår og kvalme(hvilket du skjulte godt)