Alt er ro. Igen
Havde en halv time i går aftes, hvor jeg frygtede, alt for tidlig fødsel var startet. Fik pludselig virkelig ondt i lysken, og det rykkede mere og mere over i at ligne veer. Og jeg er altså kun halvvejs. Kunne på ingen måde overbevises om at det ville gå godt. Og jeg fortrød alle trusler om ikke at gå helt til terminsdato igen. For det var jo ikke det jeg mente, vel. Vil bare gerne føde engang i januar. Ikke 4 måneder før!
Her til morgen er det heldigvis væk. Muligvis nerve der var kommet i klemme (hvad hedder det egentligt, Lillesøs?). Men jeg måtte først sove, efter højt og helligt at love Morten, at det ikke var veer. Og at jeg ville vække ham asap hvis der skete noget. Har snorket igennem hele natten, så vil gætte på at hele systemet trængte til ro. Selv Arthur har holdt komplet radiotavshed. Halleluja.
Har fortjent Verdens Største Kop Mokka.
Men om 4 måneder så skal veerne ikke holde sig tilbage. Er mega klar til den tid. Det lover jeg. Også hvis det bliver fredag i myldretid eller under årets største snestorm (7-9-13-bank under bordet-Gud-forbyde-det! Begge dele)
Ja jeg var heelt rolig. Ikke nogen fødsel til mig de næste 4 måneder. Men lover at jeg bestemt ikke er rolig når der er rigtige veer til stede 😃
Gik det godt??