Om ikke at give slip. Og bede om vinger og livrem alligevel.

'Jeg blev bange, mor'.
'Det kunne jeg godt se, Arthur'
'Jeg kan slet ikke svømme...'

Åh, jeg er ked af det.

Han havde glæder sig så meget. Kigget på store drenge der hoppede fra vippen, taget bad selv og fundet badebukserne frem. Han trippede hen over fliserne med mig i hånden, og snakkede uafbrudt. Og på grund af nogle beskeder der ikke var nået frem til mig, endte han med at få enetime med 2 trænere. Alt tegnede faktisk til at blive en succes, og jeg begyndte at trække vejret mere roligt.

Lige indtil han snublede i vandet, og mistede balancen. Og selvom træneren hurtigt fik fat i ham, så var skaden sket. Han var skrækslagen. Og ville hjem. Nu.

De resterende 20 minutter brugte vi på at få ham tæt på kanten igen, og til sidst fik vi også hans tæer i vandet. Men han nægtede at komme ned i vandet. Fuldstændig. Min lille følsomme fyr, der havde glædet sig så meget, var forsvundet, og jeg sad på kanten i våde jeans, og talte med den angst, som vi heldigvis ikke ser til ofte længer, men som lige dér havde overtaget al styring i den 3 årige.

.... øv
  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer

marlene Hallingdal Bloch
marlene Hallingdal Bloch,
Arj nej. kan tude med. stakkels dreng (og mor) håber han er klar igen snart.
Agnete Larsen
Agnete Larsen,
Nej hvor synd for ham/jer! Håber han får modet på det igen! Kh Agnete
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229

Instagram @lonesolee

Instagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesoleeInstagram lonesolee