4 års fødselsdag

Fire år. Min 4th of July-baby, der kom lidt for tidligt, men alligevel helt fin og færdig, har i dag kørt dødskørsel henad fortovet på 1 stk nyerhvervet løbehjul (og hjelm!), imens Asger har glædesjublet over fart og spænding, og gjort mig helt tør i halsen af angst over hvad de finder på i fremtiden.

Tiden er ikke fløjet af sted, som klicheen ellers beretter om, for hold op jeg syntes egentligt at vi har nået utroligt meget de første 4 år.

Men det har været vilde 4 år. År der på ingen måde har lignet noget jeg ellers har prøvet. For det er vildt med børn. Både på den optursagtige-hænderne-i-vejret-måde, men også på hold-lige-kæft-jeg-forsøger-at-sove-i-fred-måden. Selvfølgelig mest det sids...det første! Klart. Ellers havde vi jo ikke lavet én til.

Tak til Arthur for at være en fin, lille kærlig fyr, der aer på mig, når jeg har kjole på, og som altid syntes at jeg er pæn. Også om morgenen inden kaffe. Dét er der altså fremtid i.

 

[gallery ids="2858,1781,1318,1959,626,501" type="square" columns="2"]
  • Arthur

Synes godt om

Kommentarer

Lone Sole,
Tak altså. Jeg bliver så glad når der falder en kommentar fra dig, fordi du er så glad 😊
solespointofview.wordpress.com
Liselotte
,
Så har jeg fulgt dig i 4 år nu, og jeg er stadig smaskforelsket i din blog ❤️ Kæmpe stort tillykke med den lille store prins
Hey, og tak for dig og fordi du altid giver mig et smil på læben
Lone Sole,
tak. Ja de bliver simpelthen så store! Jeg er på røven over hvor seje de unger bliver 😃
solespointofview.wordpress.com
Marina / cand.mor,
Fra lillebitte menneske til stor og sej dreng! Kæmpe tillykke til Arthur og til forældrene med de første fire år som forældre. Det er sgu sejt!
www.candmor.dk
Amalie
,
Kæmpe stort tillykke til verdens sejeste Arthur og hans dejlige mor ❤ vi glæder os allerede til når vi kan komme og besøge jer igen